Martin Belmont Photography

Bryllupsfotograf København og Sjælland
Monthly Archives :

januar 2024

Asta og Teis holdt et eventyrbryllup i Roskilde Domkirke

Asta og Teis holdt et eventyrbryllup i Roskilde Domkirke 2560 1707 MartinB

Oktobervejret var køligt og stormfuldt, og de gule blade hvirvlede hen ad gaderne i Roskilde.

Men inde i kongernes 1000 år gamle kirke var stemningen lutter varme og solskin!

 

Brudeparret lyttede opmærksomt til præstens ord foran det gyldne alter.
Så kom højdepunktet, da Teis satte vielsesringen på Astas finger, før de to sagde Ja til hinanden …

 

Løftet var givet, og parret gik ned ad kirkegangen til orglets toner.

 

Det var svært ikke at blive revet med af stemningen, mens jeg forevigede det hele med mit kamera.

Billederne afslører da også, at gæsterne følte det på samme måde …

 

Dagen fortsatte med reception og bryllupsfest i Hotel Prindsen, hvor de to dansede brudevalsen i den historiske hvide bygning.

Først sent på natten forlod de sidste gæster festen.
En lang dag fuld af kærlighed, musik, taler, grin og en enkelt tåre hist og pist var forbi.
Men fotominderne kan sagtens leve i 100 år, så brudeparrets familie og efterkommere også kan glæde sig over dem.